Markedsføring +

Microsoft Office

 

Forside

Bogens indhold

Indholdsfortegnelse

Introduktion

Planlægning

CRM-systemet

Målgrupper

Analyse med Excel

Business Intelligence

Find fokusområder

Markedsanalyser

Rapporter

Tryksager

Metode

Case-virksomheden

Gratis filer

Bag om bogen

Forfatteren

Forlaget

Bestil bogen

Læsernes mening

Download filer

Børsens Marketingbog

Aktiviteter

Nyhedsbrev

Planlægning

"Planen er ingenting – planlægning er det hele".

Kapitlet handler om at få alle detaljerne på plads med Word til udarbejdelse af marketingplanen, og hvordan Excel kan bruges til at planlægge markedsføringen, simulere nøgletal og følge op på årets realiserede mål.

Kapitlets hovedafsnit er:

  • Planlægning i virksomheder

  • Marketingplanen i Word

  • Disponering af store dokumenter i Word

  • Årsplanen i Excel

Marketingplanen i Word

Marketingplanen er det overordnede værktøj til at planlægge og styre alle virksomhedens marketingaktiviteter, så marketingplanen i detaljer beskriver aktiviteter, modeller, udarbejdelse, indkøb, budgetter, udførelse og de ansvarlige for de enkelte arbejdsopgaver.

Planen bør ikke kun omfatte selve marketingaktiviteterne. Planen skal også beskrive tilpasning af CRM-systemet (Customer Relationship Management) med nye felter, nye funktioner. Brug af adresse-cd og overvejelser mht. segmentering skal beskrives, ansvarsfordeling, budget og meget mere.

Marketingplanen kan bygges op på følgende måde

  1. Forside med navn, dato for afslutning, navn på forfattere

  2. Indholdsfortegnelse

  3. Beskrivelse af principper og metode for gennemførelse af markedsføringen

  4. Produktbeskrivelse og prioritering af vigtigste produkter og forretningsområder

  5. CRM-systemets tilpasning og anvendelse

  6. Målsætning for indsatser og resultater

  7. Målgruppens segmentering og køb af adresser

  8. Taktik og beskrivelse af hvordan de enkelte kommunikationsmidler anvendes sammen

  9. Tidsplan for koordinering af alle marketingaktiviteterne

  10. Marketingaktiviteterne beskrevet i detaljer

  11. Budget for indtægter og udgifter

  12. Arbejdsplaner med fordeling af arbejdsopgaver

Disponering af store dokumenter i Word

Når man bruger Word til at skrive sine planer og rapporter eller andre store dokumenter, så kan Word-dokumentet blive på så mange sider, at det er svært både at overskue indholdet og rykke rundt på afsnit og kapitler.

Word har nogle funktioner, som både hjælper med at skabe overblik, rykke rundt på store afsnit, oprette indholdsfortegnelser, som automatisk opdaterer sidenumre.

Dispositions-visning gør det muligt at opdele en Word-fil i hoved- og underafsnit med automatiske overskrifter

Indeks til oprettelse af indholdsfortegnelser med automatisk opsætning af sidetal i overensstemmelse med afsnit fra dispositionsvisning

Uden opdeling af afsnit

Med opdelt i afsnit på to niveauer

Årsplanen i Excel

For at virksomhedens ledelse har et godt overblik over driften, kan der med fordel bruges en Årsplan udviklet i Excel.

Her samles alle budgetterede og realiserede udgifter og indtægter med hovedtotaler og subtotaler, og viser udvalgte nøgletal. Data kan komme både fra økonomichefen, sælgeren og andre inputkilder.

Årsplanen kan være et meget enkelt lille regneark med få nøgletal eller et stort sofistikeret system til simuleringer, som henter data fra andre regneark, databaser fra forskellige systemer som f.eks. økonomisystemet.

Årsplanen bruges til at skabe overblik og planlægge sammenhæng mellem indsatsmål for markedsføringen og markedsføringens effekt på ordrer og omsætning for et enkelt år eller for flere år. Der er et forløb fra top til bund. Hver gruppes realiserede tal og målsætninger bruges til at vurdere effekten på underliggende grupper. Det gør det nemmere at budgettere indsatsmål og resultatmål for markedsføringen, og konsekvensen for de økonomiske tal:

  • marketingindsatser påvirker respons …

  • respons fra direct mail og telemarketing, som påvirker møder …

  • møder og udarbejdelse af tilbud, som påvirker ordrer …

  • ordrer, som påvirker omsætning …

  • omsætning, som påvirker variable omkostninger …

  • variable omkostninger, som påvirker dækningsbidrag …

  • dækningsbidrag, som påvirker kapacitetsomkostninger …

  • kapacitetsomkostninger, som påvirker nettoresultat …

  • nettoresultat, som påvirker likviditet …

  • likviditet osv.